Helena Heavensky er heldigvis tit i centrum i The Rainbow Cabaret. , Foto Johan Klitgaard
The Rainbow Cabaret var nået til Odense i weekenden, og det var en vellykket forestilling der både var festlig og bevægende.
Titel: The Rainbow Cabaret
Teater: Set på Magasinet i Odense
Spilleperiode: 6. november
Det er dygtige Michael Skytte der har sat showet sammen, og fået ideen til den farverige forestilling, der blander Berlinerkabaret, med musical, Drag Show og spoken word performance. Michael Skytte er selv i centrum som Drag kunstneren Helena Heavensky, og det er dejligt at hun har givet sig så meget plads som tilfældet er. For Helena Heavensky har den stjernekvalitet der skal til for at bære et show.
De to andre Drag Dronninger Judiu Trench og Claire Couture har hver deres kvaliteter, men mangler lige det sidste stjernestøv for at nå op på siden af Helena Heavensky. Ud over de skønne dronninger får vi Line Staun der er sangerinde, og hun giver en sexet og vampet udgave af Marlene Dietrichs berømte Lili Marleen og et rockende Tina Turner potpourri, men klarer ikke helt Edith Piafs La Vie en Rose. Slangekvinden Ylva Maria imponerer med at lægge make-up med fødderne, men ellers virker det lidt sporadisk og påklistret hvad der ellers bydes på fra den kant.
De fire dansere har heldigvis masser at lave og der lægges stærkt ud, men gassen går lidt af koreografballonen hen i anden akt, får så at give fuld gas til sidst igen.
I det hele taget er der rigtig meget at glæde sig over ved denne Rainbow Cabaret, som også er vigtig for LGBT-miljøet, for man har savnet at nogen tog kvaliteten alvorligt og ville skabe et show der kunne stå som et underholdende indslag også udenfor det miljø der er skabt af.
At de mere alvorlige tekster så for det meste er hentet fra RuPauls Drag Race gør ikke noget, for det er vigtige citater som man kun har godt af at høre igen og igen. Man har dog også helt egne tekster med som det rørende og stærke indslag med den ene mandlige danser alene på scenen, krøllet helt nøgen sammen fortæller han historien om at føle sig udenfor som homoseksuel og angsten for at være sig selv.
Men det meste af aftenen er på det mere underholdende plan, med masser af kendte numre fra Troye Sivan, Gloria Gaynor, Madonna, Tina Turner og selvfølgelig This is Me fra The Greatest Showman som er LGBT-miljøets nyeste anthem.
Det er så dejligt at opleve at man har taget opgaven seriøst, og man bliver glad i sjælen over at sidde og se de skønne medvirkende og den skønne musik. Det er en forestilling der fortjener at komme igen, og forhåbentlig er det et koncept der kan vende tilbage år efter år, for at blive bedre og bedre. For det er en stjernegod forestilling der ofte titter frem og betager sit publikum. Tak Michael for at give Helena en kabaret hvori hun kan være den stjerne hun er født til at være.