Han fik ikke lov at dreje James Bond over i en homoseksuel retning, men som mesterdetektiven Benoit Blanc har vi oplevet ham i homorollen, og nu har Luca Guadagnino også set ham an til rollen som Lee i filmatiseringen af William S. Burroughs' roman “Queer”.
Nu tager den italienske filminstruktør Luca Guadagnino igen fat i en interessant novelle, nemlig William S. Burroughs' ikoniske roman “Queer,” skrevet mellem 1951 og 1953. Vi kender Luca Guadagnino bedst for hans filmatisering af André Acimans novelle “Call Me by Your Name,” som havde Timothée Chalamet i hovedrollen. Den blev en kæmpe succes – en så stor succes, at André Aciman kort efter skrev efterfølgeren “Find me”, som dog ikke er blevet filmatiseret.
Queermiljøet er noget, der optager Luca Guadagnino en del. I 2020 kom han med TV-serien “We Are Who We Are,” og sidste år blev Guadagnino og Timothée Chalamet genforenet i kannibalfilmen “Bones and All”, Guadagnino som instruktør og Chalamet som skuespiller i en film, som også har noget queer over sig.
Luca Guadagninos næste projekt er, som nævnt indledningsvis, filmatiseringen af den ikoniske roman “Queer,” og her er hovederollen som “Lee” tiltænkt den tidligere James Bond-skuespiller, Daniel Craig.
Selve romanen begynder med en introduktion af "Lee", som fortæller om sit liv i Mexico City blandt amerikanske udstationerede universitetsstuderende og barejere, der overlever på deltidsjob og GI Bill-fordele. Romanen er skrevet i tredje person, og William Burroughs kommenterede i "Introduktionen" udgivet i 1985, at den repræsenterer ham uden for heroin, hvorimod hans fortæller i romanen Junkie var psykologisk "beskyttet" af sin afhængighed.
Lee er selvbevidst, usikker og drevet til at forfølge en ung mand ved navn Allerton, som er baseret på Adelbert Lewis Marker, en nyligt udskrevet amerikansk flådetjenestemand fra Jacksonville, Florida, som blev ven med Burroughs i Mexico City.
Daniel Craig spiller den homoseksuelle mesterdetektiv, Benoit Blanc, i netflixfilmen Knives Out “Glass Onion”, en rolle der passer ham ganske godt.
Så nu kan vi kun vente på at se ham i rollen som “Lee”.