Louise Schouw Teater er flyttet ind på Taastrup Teater og Musikhus, og det bliver fejret med premieren på det nyste stykke fra den produktive teaterchef, et flot helte-epos om sagnkongen Arthur og sværdet i stenen.
Titel: Sværdet i stenen
Teater: Louise Schouw Teater på Taastrup Teater og Musikhus
Spilleperiode: Frem til 2. november på turne rundt i landet.
Vi er tilbage i en tid med troldmænd, drager og magiske sværd i familieforestillingen Sværdet i stenen på Louise Schouw Teater. Det er forestillingen om den unge Arthur der trækker sværdet Excalibur op af den sten det har stået fast i gennem mange år, og som ingen hidtil har kunnet trække op.
Den heldige vinder af konkurrencen får titlen som konge, og bliver gift med den skønne Guinevere. Udsigten til det får alle riddere i landet til at prøve at få hevet stenen op af sværdet. Inklusive Arthurs fosterbror Ridder Kaj, der konstant hundser rundt med Arthur. Dertil kommer den store troldmand Merlin og den onde fe Morgan le Fey der begge har deres egen dagsorden i kampen om Arthur og sværdet i stenen.
Det lyder som en forestilling man kunne se på Eventyrteatret - og det er da også Gunvor Reynberg der har skrevet manuskriptet - hun har stået bag mange af Eventyrteatrets forestillinger i gennem tiderne og skrev for 10 år siden en forestilling til dem der netop omhandlede Sværdet i stenen. Det er også forestillingens anke - at det til tider får lidt for meget en snert af Eventyrteatret, som der jo ikke er noget galt med hvis man er Eventyrteatret. Det skyldes måske også Sigurd Barrets meget naive men iørefaldende sange - som ikke alle medvirkende kan synge lige rent. Mens vi er ved det mindre gode i forestillingen, var der også et utrolig dårligt lydmiks i Taastrup Teater denne aften. Det indspillede orkester lød som om at de sad i en dåse, og der var mere diskant end godt var på skuespillernes mikrofoner, lidt skratten kunne vi heller ikke undgå - det var ikke helt rart at høre på.
Til gengæld spilles der utroligt friskt og sødt af Asbjørn Agger som Arthur og Marianne Bøgelund som Guinevere - især er det herligt når Guinevere klæder sig ud som drengen Glenn. Lisbeth Kjærulff løfter næsten som den eneste sangene op på det niveau de skal være og Morten Bo Kock får aftenens højeste bifald som den selvglade Ridder Kaj i skønt diskonummer koreograferet af Rebekka Lund.
Niels Secher har skabt en meget velfungerende og flot scenografi der emmer af fortidens England - med en særligt imponerende tilhørende drage.
Louise Schouw har iscenesat i en flot højtidelig fortællestil der passer godt til emnet, men der er også plads til en herlig humor som både børn og voksne kan more sig over. Gunvor Reynberg har studeret Arthur-myten godt og fået meget med i sit manuskript, bl.a. både Kong Uther og Damen i søen - der henfører til hele Avalon-myten, men har også fået indført en moderne vinkel og en smuk morale om at tilgive sine fjender.
Det er en flot forestilling, der imponerer trods kun fire medvirkende, og med sange man hurtigt kan nynne med på.