I et nyt regeringsudspil på LGBT+-område er juridisk kønsskifte for mindreårige uden aldersgrænse blandt de nye tiltag.
Sådan som loven er udformet i dag, skal man være fyldt 18 for juridisk at skifte køn.
Regeringen vil nu foreslå en ordning, hvor børn og unge under 18 år for mulighed for at ændre deres juridiske køn efter samme ordning som folk over 18. Unge under 15 år, skal dog have forældrenes samtykke. Mindreårige, der vil skifte juridisk køn, skal ifølge regeringen også have ”alderssvarende juridisk rådgivning” for at sikre, at beslutningen træffes på et oplyst grundlag.
Ligestillingsministeriet skønner, at der vil være tale om cirka 100-200 børn og unge om året.
Ifølge Ritzau, siger ligestillingsminister Mogens Jensen (S), at det kan give ar på sjælen, hvis man som barn eller ung ikke har det juridiske køn, man føler sig som:
“Børn og unge har det svært, hvis de oplever, at de ikke har det køn, de er født med. Ens cpr-nummer bestemmer mange steder, hvordan man bliver behandlet - for eksempel på biblioteket. Det giver nogle unødvendige ar på sjælen, og det vil vi lave om.”
Ministeren er sikker på, at forældrene sammen med barnet kan finde ud af, hvad der er bedst:
“Jeg har tillid til, at forældrene sammen med deres barn er de bedste til at afgøre det her. Samtidig skal man huske på, at det er meget få børn, hvor ønsket om kønsskifte fremkommer tidligt. For de fleste er det først i puberteten, at det bliver et spørgsmål.”
I praksis skal muligheden for juridisk kønsskifte til mindreårige sikres ved at foretage ændringer cpr-loven.
Regeringen foreslår i sit udspil i øvrigt, at man afskaffer refleksionsperioden på et halvt år ved juridisk kønsskifte for personer over 18 år. Desuden skal det være muligt at få et X i sit pas, hvis man er interkønnet eller en person, der ikke fast identificerer sig som værende mand eller kvinde.