Der bliver svedt igennem af de tre medvirkende i den hæsblæsende teaterleg Verdensherskerne på Mungo Park., Foto Rumle Skafte

Bliv klogere på mennesket i Allerød

Af Per Lundsgaard 23. februar 2024

Mungo Park serverer hele menneskehedens historie gennem de sidste 200 millioner år i et forrygende tempo og med masser af energi.

Titel:
Verdensherskerne

Teater:
Mungo Park, Allerød

Spilleperiode:
Frem til 7. marts 2024

Verdensherskerne hedder forestillingen, og det er også sådan vi siden de første Homo Sapiens har set os selv: som herskere over verden og over hinanden. 

I noget, der ligner et sportsstadium og med de tre medvirkende i stramt fitnesstøj, er det klart, at det allerede fra første øjeblik handler om survival of the fittest. Og fit det er de tre skuespillere, der i et hæsblæsende tempo i kamp med et ur, der tæller ned, vil fortælle to millioner års udviklingshistorie på 100 minutter. 

Inspirationen har tekstforfatterne Rasmus Krone og Kristoffer Lundberg fundet i Yuval Noah Hararis bestseller Sapiens fra 2011. 

Det er skarpt og vittigt og med en god portion selvironi. Dog kan stilen nogle steder virke lidt forceret og afslutningen en anelse påklistret, men de tre skuespillere Nana Marks, Alexander Mayah Larsen og Sebastian Henry Aagaard-Williams har fra starten godt fat i publikum og formår at holde spillet i gang,  både charmerende, sjovt, stramt og alvorligt. 

For der er alvor gemt bag den ironiske facade, men det meste af tiden griner vi af galskaben på scenen, når nedslag i menneskets historie hurtigt skal illustreres med de forhåndenværende midler og effekter. 

Mest effektiv er måden, religionen beskrives på, og ubehageligt bliver det, når magtens sødme mærkes i mandens magt over kvinden. 

Det er en effektiv teaterleg, der aldrig kommer til at kede, og publikum tog den til sig, men den er dog for sporadisk til virkelig at sætte et aftryk.  

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Alle før en! Hedder årets vellykkede revy på Amager.

Amagerrevyen er lokal revy af den bedste slags

Igen i år charmerer Amagerrevyen sit publikum med skøn lokal forankring.

26. apr
Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr