Terror i børnehøjde

I forestillingen Generation 9/11 følger vi tre børn omkring 10 - 11 år, hovedpersonen er den danske pige Sarah, der er på udveksling med hendes forældre i New York da angrebet sker. 

Vi begynder på selve dagen, hvor børnene i skolen pludselig bliver bedt om at gå over i kantinen. Her bliver nogle taget til side, mens andre bliver samlet i en anden gruppe. Det viser sig at de børn der bliver taget til side har mistet forældre i det attentat der netop er fundet sted, deriblandt Sarahs to venner William og Noah, der begge mister henholdsvis en far og en mor. 

Derefter følger vi de tre børn gennem Sarahs øjne det næste stykke tid efter 9/11, og ser hvordan den stigende patriotisme og angsten for de fremmede vinder frem, og den mere racistiske hvide del af befolkningen pludselig dukker op fra undergrunden - den den af befolkningen der gjorde Donald Trump til præsident. 

Der er mange interessante vinkler og betragtninger i teksten, og mange overraskende tiltag i iscenesættelsen med papmache dukkehoveder som alle de voksne personer rundt om de tre børn, der også bliver spillet af voksne skuespillere. Ellaha Lack, Sebastian Aagaard-Williams og Søren Birch Plum tager sig både af de tre børn i hovedrollerne, samt alle de øvrige bi-personer. Det bliver gjort med stor fortællerlyst, samt en nødvendig humor som skal gøre det dystre emne til en mere helstøbt teateraften. 

Det lykkedes det meste af vejen at holde balancen mellem dokumentar-teater og satire, men rigtig vedkommende og rørende bliver forestillingen aldrig. Musicalen Come From Away om samme emne, som man må håbe snart kommer til Danmark, formår at holde bedre fast i både følelser og historie end denne lille forestilling kan. 

Generation 9/11 på Edison bliver en fin og frisk kommentar til det teaterlandskab der lige for øjeblikket bugner af forestillinger om de to tårnes fald for 20 år siden.