Foto Tejs Lindhardt

10 år med LGBT Asylum

Af Tejs Ellesøe 23. februar 2023

Hip hurra, LGBT Asylum er ved at blive voksen og kan den 24. februar fejre 10 års jubilæum.

LGBT Asylum har længe delt lokaler med Copenhagen Pride, men nu er det tid for dem at finde deres egne lokaler. Det gjorde de i den anden uge af februar. De skulle dog ikke gå mange skridt fra deres lokaler hos priden, for i en kælder der ligger på hjørnet af Lavendelstræde og Hestemøllerstræde har de nu fået indrettet sig med møbler og fine planter. 

LGBT Asylum bliver nu naboer til Copenhagen Pride og Danmarks ældste bøsseværtshus, Centralhjørnet.

10 år med LGBT Asylum

I løbet af de seneste 10 år har LGBT Asylum ydet rådgivning og psykosocial støtte til over 500 LGBTI+ asylansøgere og flygtninge i Danmark. Alene sidste år tog de imod 70 nyankomne LGBTI+ personer med flugtbaggrund. I organisationens levetid har de udviklet sig fra en lille græsrodsgruppe til en etableret, professionel organisation med et stærkt fællesskab bestående af ansatte, frivillige, asylansøgere og flygtninge.

Vi har flere gange skrevet om LGBT Asylum. Sidst var da de i starten af 2022 fik 3 millioner kroner af Den Obelske Familiefond

I forbindelse med 10-året udtaler Leo Nasser, der er forperson for LGBT Asylums bestyrelse og selv har flugtbaggrund:

LGBTI+ personer flygter oftest alene og møder særlige udfordringer, når de søger asyl i Danmark, og når de skal opbygge en ny tilværelse her. Derfor er målrettet rådgivning og LGBTI+ netværk helt afgørende – både for at kunne få asyl og for ens trivsel og integration, efter man har fået ophold. Og derfor har LGBT Asylum været – og er – en helt afgørende faktor i mange menneskers liv.

I morgen fredag skal 10 året fejres, og til jubilæumsarrangementet vil der være taler, paneldebat, middag, lotteri, performances og dj’s i løbet af dagen og aftenen.

Til arrangementet lancerer LGBT Asylum også en ny bog – en antologi med personlige historier om, hvordan LGBTI+ personer med flugtbaggrund navigerer livet i Danmark efter at have fået opholdstilladelse. De, der har bidraget til og medvirker i bogen, giver indblik i deres håb, udfordringer og bedrifter. De udviser handlekraft i et liv, hvor de navigerer mellem mange forskellige positioner – udlændinge, asylansøgere, flygtninge og LGBTI+ personer. Men først og fremmest udtrykker de en menneskelighed, som de så ofte er blevet berøvet.

Bogen hedder ”Som at slå rødder i kviksand – LGBTI+ nyankomnes fortællinger”.

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh, generalsekretær i LGBT Asylum, udtaler:

Vores medlemmer oplever, at deres rettigheder er under pres. Og vi oplever, at vores målgruppe let bliver overset i offentlige og politiske sammenhænge. Derfor er historierne i bogen vigtige og relevante for mange at læse. Vi glæder os meget til at præsentere bogen, og vi håber, at mange vil komme til vores jubilæumsfest og være med til at fejre vores fællesskab og de mange, der har støttet os gennem årene.”

 

Så kig forbi Union på Nørrebro den 24. februar – det er her, det sker mellem 15.00 og 01.00

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr