Teatralsk rituel 

Vi ankommer til Glyptotekets store smukke romerske sal, og mødes af de medvirkende der står og brummer en tone med deres ansigter dækket af langt skæg. Vi føres langsomt ind i en cirkelformet scene, hvor vi sidder rundt som i et amfiteater. Vi er straks fanget i stemningen af at være tilbage i den antikke oldtid når vi kigger rundt på de mange statuer der kigger ned rundt om scenen. 

Det er en effektiv kulisse til genskabningen af noget der ligner et religiøst rituel for gudinden Inanna. Samtidens tekster blandes med oldtidens, og i smuk sang får vi historier om fødsel og død. 

Vi får en sten i hånden og nogle visdomsord som ingen vist kan huske bagefter, og så går seances ellers i gang med ægget som symbolet på skabelsen og fødslen. Özlem Saglanmak får fornøjelsen af at få indholdet af et råt æg flydende ned i munden af Troels Kortegaard Ullerup, mens hun skal synge en sang. Senere smyger alle medvirkende sig liderligt rundt mellem publikum - det skal vist være et slags frugtbarhedsrituel. Vi skal også se Jacob Moth rulle sig aggressivt nøgent rundt på gulvet i flere minutter - vistnok et dødsritual. Imponerende og en smule uforstående. Men måske meget godt i tråd med de makabre og bizarre antikke ritualer og ofringer man har læst om i diverse historiebøger. 

Problemet med forestillingen er at den hænger mellem fortid og nutid, uden at den umiddelbart vil fortælle noget om hverken det ene eller det andet. Hvis det blot havde været en moderne iscenesættelse af et urgammelt teatralsk ritual så kunne det have en relevans i det passende rammer i Glyptotekets genskabelse af et romersk torv, men forestillingen vil også gerne sige noget om nutiden, og her bliver det sværere. Jeg havde i hvert fald svært ved at blive draget ind i den verden man gerne ville skabe på den lille runde scene. Alle medvirkende sang smukt i harmoni, og det musikalske var det mest interessante ved aftenen, en del publikummer synes også at fange forestillingen bedre end jeg kunne.