Det er en af konklusionerne i den rapport, som en arbejdsgruppe i Danmarks Idrætsforbund (DIF) har brugt to år på at udarbejde. Arbejdsgruppens hovedopgave har været at finde ud af, hvordan man forholder sig til transkønnede i idræt.
DIF slår fast, at man vil anerkende transpersoners ret til at dyrke konkurrenceidræt, men transkønnede kvinder bør ikke have lov til at konkurrere med biologisk fødte kvinder.
Rikke Rønholt Albertsen, der er bestyrelsesmedlem i DIF, har udtalt følgende til Jyllands Posten:
“I forhold til et ligestillingsperspektiv vil man aldrig sige dette, men lige præcis i forhold til konkurrenceidræt er kvinder reelt handicappede i forhold til mænd. Biologisk fødte kvinder har ikke så meget muskelmasse, er ikke lige så store og har ikke så høj iltoptagelse som biologisk fødte mænd. Det giver ikke mening at kåre den bedste kvinde, hvis vi ikke anerkender den fysiologiske forskel. I DIF mener vi, at det er rimeligt at fastholde kvindekategorien. Nogle transatleter og nogle interkønnede atleter vil have nogle fordele i stil med fysiologiske mænd, og det vil være uforeneligt med at kunne stille op i kvindeklassen i nogle idrætsgrene.”
Debatten om transkønnede i elitesport har stået på i flere år, og der er meget forskellige synspunkter i forhold til emnet. Eksempelvis er Den Internationale Olympiske Komité (IOC) gået anderledes til værks end DIF, der er Danmarks Olympiske Komité. I november sidste år præsenterede IOC nye retningslinjer om inklusion af transkønnede i idræt. Retningslinjerne fastslår bl.a., at man ikke bør antage, at en transkønnet kvinde har en naturlig, unfair fordel i forhold til en konkurrent, der er født som kvinde.
DIF er kommet med syv råd på området vedrørende transkønnede i idræt. Der er ikke tale om krav, men anbefalinger, som specialforbundene skal arbejde ud fra. De syv råd er:
Råd 1: Tag stilling til dilemmaerne omkring kønsidentitetsforhold, så de ikke kommer overraskende, når situationen opstår.
Råd 2: Afdæk hvor ’kønnet’ idrætten er, og dermed hvor stor en rolle det fx spiller at være stor, stærk og udholdende.
Råd 3: Lad de mandlige rækker være åbne for alle, da de fysiske forudsætninger hos transpersoner, interkønnede og non-binære ikke skaber konkurrencemæssige fordele.
Råd 4: Lad inklusion være tungtvejende i bredde- og motionsidrætten, da det her primært handler om det sociale, sundhed og frirummet frem for sportsresultatet.
Råd 5: Lad inklusion være tungtvejende i børne- og ungeidrætten, da børn – uanset kønsidentitet – oftest bare gerne vil være sammen med vennerne og ligesindede.
Råd 6: Lav en inkluderende kultur i idrætten. Det handler fx om at sætte grænser for sprogbrug og skabe inkluderende faciliteter og miljøer, hvor alle er trygge.
Råd 7: Lad lige konkurrence være tungtvejende i kvindernes eliteidræt for at prioritere hensynet til den store gruppe, der har fået tildelt køn som kvinde ved fødslen.