Det er et TABU! Endda et meget stort tabu at være hiv-smittet. Jeg må straks gå til bekendelse om at jeg rent faktisk ikke er hiv-smittet. Men min bedste ven har Hiv, og jeg har også andre venner der er.
Min bedste ven har vist aldrig direkte fortalt mig at han har hiv, men jeg hørte det ad omveje. For har man først fortalt det til en, går det som en løbeild, og man kan være sikker på at det nok skal nå ud i den fjerneste ende. Også på dette område har bøssemiljøet nogle af de mest ondskabsfulde, sladretanter på kryds og tværs af bekendtskabskredse.
For et par år siden blev en tidligere god ven af mig syg efter et bareback gangbang. Han havde fået en slem influenza kort efter. Jeg havde min mistanke om at noget var galt, men jeg konfronterede ham ikke med min formodning. Det gled i baggrunden, og jeg kom fra det.
Nogle måneder efter, mens vi så film, sagde han at lige skulle fortælle mig noget: At han var blevet smittet med hiv. Min første reaktion var: Nå ja, men it’s no Big deal. Med den behandling der findes i dag findes, dør man jo ikke af aids.
I dag er langt de fleste hiv-smittede velbehandlede, altså hvis det opdages i tide. Men jeg er lidt ærgerlig over at jeg måske tog alt for let på det. For at fortælle om det så kort tid efter at man er smittet, er ikke nemt. Men for mig skal det ikke er være et tabuemne.
Forleden lagde den danske skuespilleren Christian Vincent en video på facebook. En meget personlig video på seks minutter hvor han vender og drejer ord, og tilsidst ender med at fortælle at han er hiv-smittet – og man kan se han er lettet.
Men det er fire år siden han blev smittet. Hvorfor kommer det først ud nu?
Skandaløst tabu
Fire år med hiv uden rigtigt at fortælle det til nogen. Det er lang tid. Men der findes mange andre derude som har gået med det meget længere, som ikke fortæller til venner og familie at de er smittet med hiv.
For mig er det skandaløst at man ikke kan være åben –åben om det at man er smittet med hiv – men jeg forstår det godt!
Når der laves den ene quick pole efter den anden, og man spørger til om man som ikke-smittet kunne være kæreste med en hiv-smittet – ja så siger størstedelen, JA, det kunne de godt.
Hvorfor skal det at fortælle at man er hiv-smittet så være forbundet med så stor usikkerhed! Det tog Christian Vincent fire år, men hvorfor?
Er vi der ikke er smittet, nogle hyklere når det kommer til stykket?