Hyggelig spillemand i Maribo

Jerry Bock og Sheldon Harnicks klassiker fra 1964 er evig aktuel, og en af musicalgenrens absolutte mesterværker. Historien om den lille jødiske shtetl i Anatevka i Ukraine, og den intensivitet der er i jødeforfølgelser i begyndelsen af 1900-tallet rundt om i Europa, er gribende og relevant til alle tider.

Forestillingens omdrejningspunkt er mælkemanden Tevye og hans problemer med døtre der ikke vil giftes med de mænd som ægteskabsmægleren Yente kommer med. Et oprør indenfor troen og traditionen som Tevye har utallige samtaler med gud om i løbet af forestillingen, med dertil hørende hjemmefilosofiske ordsprog. Det er en stor og krævende rolle, og i Maribo har Frank Rubæk godt fat i den joviale elskelige folkelighed i rollen, og har med det samme publikums sympati og bliver forestillingens naturlige midtpunkt, trods at stemmen ikke helt holder til sangene hele vejen igennem. 

Rundt om ham er et stort ensemble af velspillende og velsyngende profesionelle blandet med amatører, og den blandning har instruktøren Michael Lindvad og Koreografen Haley Franks Høier fået til at glide ubesværet over i hinanden og det er meget dygtigt gjort. Man kan sige at forligheden der også ligger i forestillingen udebliver og vi ender med en mere hyggelig Spillemand på en tagryg der ikke skærer så dybt, men det gør heller ikke noget i dette tilfælde under de flotte bøgetræer i Hylddalen. 

Man er tro mod forlægget i Maribo, blot ærgerligt at man også her som på Det Ny Teater har valgt at stryge Perchiks sang i anden akt, den ville man gerne have hørt Kristoffer Sass synge, om den i forvejen lange forestilling blev tre minutter længere vil ikke gøre noget. Som før nævnt er Frank Rubæk et sikker kort i den altoverskyggende hovedrolle, og som hans kone er Nicoline Siff Møller myndig men er måske en smule ensformig i rollen, og den mangler lidt af den varme der også skal høre til den bestemte Golde, Silke Biranell, Gina Marchwinsky og Marie Louise Snedker Hansen er alle tre yndige og naturlige som Tevyes tre ældste døtre der gerne selv vil vælge deres kærlighedsvej, Peter Pilegaard, Kristoffer Sass og Jonas Suurballe Christensen er fine som deres udkårne mænd, Anne Vibeke Mogensen er en herlig Yente og så er de fire profesionelle dansere en god investering der løfter forestillingen op på et højere niveau.

Det kræver godt håndværk og dygtighed at få så stor forestilling med en bladning af profesionelle og amatører til at hænge godt sammen, og udover Michael Lindvad og Hayley Franks Høier, er det Søren Glad og Kirsten Victoria Lind der har lavet tidsrigtig scenografi og kostumer, samt Bjørn Hyrup der sikkert fører orkestret gennem Jerry Bocks smukke og ørehængende musik stærkt inspireret af den jødiske klezmermusik. 

Det er en lang men dejlig aften i smukke omgivelser i Hylddalen i Maribo som er værd at køre efter.