Lige lovligt meget halløj på hotellet 

Det er nok den grimmeste dekoration der nogensinde er set til Sommer i Tyrol, det ligner en billig bodega og ikke et toptunet Alpehotel, det kan være at det skal vise at man også mener at operetten selv er noget billigt skidt, det er i hvert fald en opsætning der ikke rigtig magter at balancere mellem kitch og komedie.

Derfor er dette en udgave der stritter lidt i forskellige retninger og ikke rigtig når at samle sig - og som ofte mangler den kærlige varme charme som originalen har.

Det bliver lidt for meget halløj på tyrolerhotellet i Rolf Heims hysteriske iscenesættelse, men alligevel forår forestillingen at more og underholde, grundet de gode melodier og sjovt komediespil fra de medvirkende.

Pelle Emil Hebsgaard er sprunget ind som Leopold, eftersom Jesper Groth der skulle have spillet rollen jo er i Rotterdam for at forsvare de danske farver ved Eurovisionens finale som del af duoen Fyr og Flamme. Pelle Emil har tidligere spillet en Dich Passer rolle på Folketeatret, nemlig som Celestin/Floridor i Frøken Nitouche, og denne gang er Pelle Emil igen veloplagt i rollen, og han får lavet en fin karakter ud af den elskovssyge overtjener, og synger han sangene med klar stemme, og det er ikke hans skyld at han skal igennem et unødvendigt potpourri over danske kærlighedssange i starten af 2. akt. 

Som hans Josepha er Meike Bahnsen sat til at spille rollen som en barsk moderne forretningskvinde, og der mangler en sødme og det gør hende hård og utiltalende, trods den smukke sangstemme. Som Sigismund der ikke kan gøre for at han er charme er Troels Malling til gengæld fuld af en varm sødme der ikke gør rollen klam, men ja - charmerende, hans modstander Fabrikant Müller spilles overgearet og umorsomt af Karsten Jansfort der forsøger sig med Bjørn Watt-Boolsen replikføring, men forbliver brovtende og usympatisk. Som den læspende datter Klara er Clara Ellegaard til gengæld helt klar i karakteren, og viser dejligt temperament under den uskyldige facade. 

Søren Hauch-Fausbøll er en kærlig kejser, og Marie Mondrup skaber stjernestunder af komik og så leverer hun også en stærk vokal. Musikken har fået en omgang bodega-stemning men det kan ikke slå den ihjel. 

Sommer i Tyrol på Folketeatret er en forestilling der forsøger at puste nyt liv i en gammel traver, og det er prisværdigt, og meget lykkedes men man har fjernet charmen fra værket - men heldigvis kunne spillerne lang hen af vejen selv sørge for at den fandt tilbage i lange glimt.