Clara Ellegaard og Troels Malling sørger for ømme og sjove øjeblikke i Sommer Tyrol på Folketeatret., Foto Gudmon Thai

Lige lovligt meget halløj på hotellet 

Af Per Lundsgaard 12. maj 2021

Folketeatrets nye udgave af den klassiske operette Sommer i Tyrol er mere fjol end godt er, men den varme kærlige charme titter heldigvis ofte frem. 

Titel: Sommer i Tyrol

Teater: Folketeatret, Store Scene

Spilleperiode: 11. maj - 22. maj 2021

Det er nok den grimmeste dekoration der nogensinde er set til Sommer i Tyrol, det ligner en billig bodega og ikke et toptunet Alpehotel, det kan være at det skal vise at man også mener at operetten selv er noget billigt skidt, det er i hvert fald en opsætning der ikke rigtig magter at balancere mellem kitch og komedie.

Derfor er dette en udgave der stritter lidt i forskellige retninger og ikke rigtig når at samle sig - og som ofte mangler den kærlige varme charme som originalen har.

Det bliver lidt for meget halløj på tyrolerhotellet i Rolf Heims hysteriske iscenesættelse, men alligevel forår forestillingen at more og underholde, grundet de gode melodier og sjovt komediespil fra de medvirkende.

Pelle Emil Hebsgaard er sprunget ind som Leopold, eftersom Jesper Groth der skulle have spillet rollen jo er i Rotterdam for at forsvare de danske farver ved Eurovisionens finale som del af duoen Fyr og Flamme. Pelle Emil har tidligere spillet en Dich Passer rolle på Folketeatret, nemlig som Celestin/Floridor i Frøken Nitouche, og denne gang er Pelle Emil igen veloplagt i rollen, og han får lavet en fin karakter ud af den elskovssyge overtjener, og synger han sangene med klar stemme, og det er ikke hans skyld at han skal igennem et unødvendigt potpourri over danske kærlighedssange i starten af 2. akt. 

Som hans Josepha er Meike Bahnsen sat til at spille rollen som en barsk moderne forretningskvinde, og der mangler en sødme og det gør hende hård og utiltalende, trods den smukke sangstemme. Som Sigismund der ikke kan gøre for at han er charme er Troels Malling til gengæld fuld af en varm sødme der ikke gør rollen klam, men ja - charmerende, hans modstander Fabrikant Müller spilles overgearet og umorsomt af Karsten Jansfort der forsøger sig med Bjørn Watt-Boolsen replikføring, men forbliver brovtende og usympatisk. Som den læspende datter Klara er Clara Ellegaard til gengæld helt klar i karakteren, og viser dejligt temperament under den uskyldige facade. 

Søren Hauch-Fausbøll er en kærlig kejser, og Marie Mondrup skaber stjernestunder af komik og så leverer hun også en stærk vokal. Musikken har fået en omgang bodega-stemning men det kan ikke slå den ihjel. 

Sommer i Tyrol på Folketeatret er en forestilling der forsøger at puste nyt liv i en gammel traver, og det er prisværdigt, og meget lykkedes men man har fjernet charmen fra værket - men heldigvis kunne spillerne lang hen af vejen selv sørge for at den fandt tilbage i lange glimt. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr