Generøs balletfestival på Pantomimens tivoliscene

De to nyeste værker, som tiltrækker særlig opmærksomhed, er begge koreograferet af dansere med tilknytning til Pantomimeteatret selv. Den længste af disse, som udfylder en hel forestilling er Tivolidrømme, koreograferet af teatrets viceballetmester Per Lundsgaard. I en halvtimes intenst koreografisk forløb får han med sine fjorten dansere fremmanet hele persongalleriet fra Tivoli-havens anetavle med H.C. Lumbye i spidsen, der til sin egen musik svinger sig lystigt med sin forlovede, Amalie samt Columbine, Harlekin, en Sylfide samt et iltert dansende Zouave-par, alt igangsat og tidsperspektiveret af en nutidig ung mand med sin Iphone samt teatrets egen overfe.

Ideen med en nutidig forbipasserende knøs, der træder op på den overdækkede orkestergrav og ind i forestillingen, hvor han introduceres til scenens faste ånder anført af overfeen, er godt set, men kunne være blevet udnyttet mere gennemgående. Kun i ballettens slutscene, går ensemblet pludselig techno-amok i såvel koreografisk som musikalsk forstand. Den effekt kunne have benyttet mere gennemgående og dermed have tidsperspektiveret tivoli-drømmeverdenen i langt højere grad end det blev tilfældet. Musikalsk set er udvalget af Lumbyes kompositioner fortræffeligt, og koreografisk udnyttes hans kompositioner på bedste vis, så at både den seriøse dans, den mere karaktermæssige og commedia dell’arte effekter får tildelt hver sin rimelig plads i et sikkert og afvekslende flow.

Tivoli-balletten opfordrer med sin fantastiske sceniske ramme, der aldrig bliver umoderne, til både koreografisk leg, tant og fjas, ligesom den også indbyder til øjeblikke af skær poesi og åndrige drømmerier. Det lykkes i denne ballet.

Balletfestivalens fjerde forestilling er en triple-bill bestående af tre korte balletscener, der hver er af godt seks minutters varighed og alle er skabt i indeværende år. Blandt disse udmærker især danseren Robert Thomsens vinderværk fra årets koreografi-konkurrence ”Copenhagen Made”. I et forbilledligt samarbejde mellem Den Kongelige Ballet, Tivoli Balletteater og Dansk Danseteater har en række nye koreografiske talenter her deltaget for at de kunne videreudvikle deres talent og fremvise deres koreografier for et bredere publikum.

Robert Thomsens bidrag har titlen ”Meet Cute” og sætter fra allerførste harmonikatone an til en Pariser-ballet, der i sin koreografiske leg mellem en ungmø og to fyre vikler de tre ind i hinanden. Som en anden uskyldig Giselle prøver pigen først lykken ved at afpille en blomst for dens blade, men lige meget hjælper det. I kontakten til de to herrer opstår der en række forviklinger, som i løssluppen slap-stick-stil formår at fortælle en charmerende flirt og samtidig skildre kærlighedens veje og vildveje med stort overskud og koreografisk indsigt. Eneste forstyrrende ramme her er teatrets skovdekoration med dens udsigt til et blikstille hav, som her virkelig er fejlplaceret og virker direkte associationsforvirrende. En Parisisk gadedekoration eller blot et abstrakt rum ville have ydet mere retfærdighed til Thomsens både sikre, smukke og sympatiske koreografiske debutværk.

Festivalens øvrige fire forestillinger, der alle består af tidligere opførte og anmeldte værker, står ensemblerne og koreograferne Uppercut Danseteater, Selene Muñoz, Kammerballetten og Dansk Danseteater for.