Alle årets medvirkende i Verdensballetten 2021.

Hurra for kunsten

Af Per Lundsgaard 16. juli 2021

Verdensballetten er et flot eksempel på en samling og fejring af kunsten, med blandingen af musikere, sangere og dansere, der sammen får skabt en flot og festlig aften med klassiske perler på en snor. 

Titel: Verdensballetten

Teater: Rundt på turne i Danmark.

Spilleperiode: 14. juli - 3. august.

I år virker programmet på Verdensballetten bedre sammensat og mere varieret end tilfældet var i 2019 versionen — i 2020 blev forestillingen ramt af corona-aflysning, og også årets forestilling er underlagt corona-restriktioner på både den ene og anden måde.

To af aftenens stjerner, Xander Parish og Yekaterina Chebykina fra Mariinsky Teatret i Skt. Petersborg kunne ikke rejse ind i landet da Rusland for et par dage siden blev til en rød zone. Gode råd var dyre for Verdensballettens leder Jens Christian Wandt, da han hurtigt skulle finde en erstatning. Men hvilken overraskelse det blev at se Alban Lendorff tilbage på balletscenen i en smuk og poetisk udgave af den hvide pas de deux fra Svanesøen sammen med Astrid Elbo fra Den Kongelige Ballet.

Ud over dem fik man charmetrolden Marcelino Sambé fra Royal Ballet i London i en frisk solo til Gershwins You got Rhytm sunget veloplagt af Jens Christian Wandt, og i en sprudlende ungdommelig flirtende udgave af Bournonvilles berømte pas de deux fra Blomsterfesten i Genzano sammen med Ida Praetorius. Hun dansede senere aftenens verdenspremiere af Kim Brandstrup med sin bror Tobias Praetorius, om en bror og søster i tiden lige nu hvor alt åbner op igen, og den er fuld af legende dansende spil mellem de to virkelige søskende. 

Tobias Praetorius dansede selv sin smukke solo om mødet mellem to vande på spidsen af Skagen han skabte til det virtuelle medie sidste år. Programmets hovedpar var Lauren Cuthertson og Federico Bonnelli fra Royal Ballet i London, de dansede længselsfuldt Christopher Wheeldons pas de deux After the Rain til Arvo Pärts monotone men stemningsfulde musik, og de var begge bedårende i pas de duxen fra Nøddeknækkeren.

Udover dansen er Verdensballetten særlig speciel fordi både sangen og musikken har en væsentlig plads ved siden af dansen. Ikke mindst på grund af Jens Christian Wandt selv, der jo er operasanger, men også en både informativ og festlig konferencier, men sandelig også på grund af de to musikere Niklas Walentin og Alexander McKenzie på henholdsvis violin og flygel der skaber et raffineret lydbillede aftenen i gennem, og ikke mindst på grund af årets gæstesanger, den unge sopran Clara Cecilie Thomsen med den rene klare stemme, som vi allerede var begejstrede for da hun sang Gilda i Rigoletto med Den Jyske Opera, og som vi kan glæde os til at se som solist på Den Kongelige Opera i den kommende sæson. 

Aftenen bliver på sin egen måde en hyldest til kunsten, og den kunne ikke have været bedre repræsenteret overfor vores Kulturminister som var til stede ved premieren. Både hun og kulturen har haft det hårdt under coronaen - vi håber på bedre tider!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar