Med sin jordskredssejr ved valget den 4. april 2022 sikrede den højreorienterede premierminister Viktor Orbán sin fjerde embedsperiode. Men på et punkt oplevede han nederlag - nemlig i forbindelse med folkeafstemningen vedrørende landet kontroversielle anti-LGBT+ lovgivning.
Efter parlamentetsvalget består 76 procent af parlamentet nu af medlemmer fra det yderste højre, hvor mange har bånd til nynazister eller nærer pro-russiske synspunkter. Under valgkampen lovede Orban, at han vil beskytte ungarerne mod krigen i Østeuropa, og mod EU’s sparepolitik. På den anden side kunne oppositionen love vælgerne “vestlige værdier,” og et had til Orban, hvilket viste sig ikke at være nok.
Indtil februar handlede valgkampen om den såkaldte “ligestillings- og kønsgalskab, og behovet for at beskytte børn mod angivelig LGBT-propaganda.” I juni 2021 vedtog det ungarske parlament diskriminerende love, hvormed man forbyder distribution af undervisningsmateriale, der vurderes at “fremme” homoseksualitet og transkønnedes rettigheder i landets skoler. En folkeafstemning om loven fandt sted samtidig med valget. Der blev imidlertid ikke afgivet stemmer nok til at gøre loven gyldig. Ungarske menneskerettighedsorganisationer havde nemlig opfordret vælgere, der var imod loven, til at ødelægge deres stemmeseddel.
Umiddelbart betyder den mislykkede folkeafstemning en sejr for de homoseksuelle i Ungarn og de aktivister, der har arbejdet på, at anti-LGBT+ lovgivning ikke blev til noget. Spørgsmålet er dog, om det overhovedet har været vigtigt for Orbán, at loven blev vedtaget, og om folkeafstemningen ikke snarere skal ses sem et værktøj, der blev brugt til at sikre Orbáns sejr.