3 millioner til LGBT Asylum

Af Tejs Ellesøe 8. januar 2022

De 3 millioner som LGBT Asylum har modtaget, falder på et tørt sted og sikrer nu det fremtidige arbejde, heriblandt et nyt mentorprogram for LGBT+ flygtninge. 

Sidste år kunne LGBT Asylum fortælle den gode nyhed at de havde fået 500.000 kr. årligt i en 4-årig bevilling fra reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Nu kommer de så på Facebook med en af årets første og bedste nyheder, nemlig at Det Obelske Familiefond, endnu engang har “smilet” til dem, hvilket betyder at de i perioden 2022 - 2024 får 3 millioner kroner. 

Det Obelske Familiefond støtter tre kerneområder: Unges mentale sundhed, Samtidskunst og klassisk musik og Udvikling i Nordjylland. Fonden blev etableret i 1956 af Asta Obel som var eneejer af tobaksvirksomheden C. W. Obel som gennem fonden ville sikre at familien havde indflydelse i virksomheden.

I et opslag på Facebook skriver Det Obelske Familiefond følgende:

Styrket indsats for LGBT+ flygtninges mentale sundhed 

Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede og interkønnede (LGBTI), der er flygtet til Danmark, befinder sig i en mere udsat situation end andre pga. deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. Desværre oplever mange fortsat overgreb, hetz og stigmatisering i de danske asylcentre – og undersøgelser viser ovenikøbet, at levevilkårene som dobbeltminoritet kan være særligt svære.

LGBT Asylum har i flere år arbejdet for at styrke denne målgruppes mentale sundhed og bryde isolation, ensomhed og skam gennem rådgivning og psykosociale netværk. Nu styrker de indsatsen med bl.a. et nyudviklet mentorprogram, der skal sikre LGBT+ asylansøgere- og flygtninges fodfæste og deltagelse i fællesskaber i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Det Obelske Familiefond støtter fortsat LGBT Asylum i 2022-24
.”

Vi glæder os meget over det fortsatte samarbejde med Det Obelske Familiefond. Det er helt afgørende for, at vi fortsat kan udvikle vores arbejde for LGBT+ asylansøgere og -flygtninge, og det er der mere brug for end nogensinde,” siger Leo Nasser, forperson for bestyrelsen i LGBT Asylum.

Bevillingen betyder at de kan fortsætte og videreudvikle deres rådgivning og sociale aktiviteter der skaber psykosociale netværk for LGBT+ asylansøgere og -flygtninge der kommer til Danmark alene og ofte er sårbare. 

I 9 år har frivillige i LGBT Asylum arbejdet for at tilbyde rådgivning og socialt netværk til LGBT+ asylansøgere- og flygtninge, som i Danmark har stået helt alene uden familie og andet netværk. Bevillingen fra Det Obelske Familiefond er en anerkendelse af det enorme frivillige arbejde i LGBT Asylum og vil sikre en stærkere organisation og endnu større udbytte af den frivillige indsats,” siger Yanaba Mompremier Rymark Sankoh, sekretariatsleder.

Med den nye bevilling vil de desuden udvikle og implementere et nyt mentorprogram for LGBT+ flygtninge der har fået asyl i Danmark.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingemann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr
Smukke Gamle Scene var ramme om Operaakademiets koncert.

Operaakademiets koncert afspejler tingenes tilstand i den professionelle operaverden

Sangernes varierende niveau, sygdom og lejlighedsvist også instruktørens misgreb gjorde Operaakademiets konc...

8. apr
Der er masser af knald på 80'er farver og fest i Grand Prix musicalen Vi maler byen rød med Musicalteatret.

Grand Prix musical er stadig et hit

Musicalteatret har igen sat musicalen Vi maler byen rød op, og den er da også teatrets største succes gennem t...

7. apr