Dronning Gertrud alias Dina Rosenmeier er aftenens klare stjerne i det festlige madteater Juliet's Birthday Bash på Hamletscenen på Kronborg. , Foto Bo Nyman

Forrygende madteater på Kronborg

Af Per Lundsgaard 2. marts 2023

Hamletscenen på Kronborg inviterer til intim fødselsdagsfest for Juliet Capulet, og publikum er med til højbords lige midt i løjerne.

Titel: 
Juliet's Birthday Bash

Teater:
Hamletscenen på Kronborg

Spilleperiode:
28. februar - 18. marts 2023

Man skal ikke være bange for, at der er meget tragedie over denne aften i selskab med nogle af Shakespeares mest tragiske personer såsom Hamlet, Ophelia, Romeo og Julie. Det hele er en let spøg og en festlig aften – i hverfald hvis du havner ved Dronning Gertruds bord . 

Jeg var så heldig at have Dronningen selv til bords, og det var simpelthen aldeles forrygende. Dina Rosenmeier er en ganske absurd jysk/bondsk Dronning Gertrud med uudslettelig erotisk appetit og et godt dansk livssyn. Det lyder til at være en umulig kombination med Shakespeares Dronning, men det lykkedes helt og aldeles forrygende for Dina Rosenmeier. Hun havde hele bordet i sin hule hånd og tiltrak også gæster fra de øvrige borde. Jeg tror, at der måske er en lille forskel på, hvor man bliver placeret; Dronningens bord er i hvert fald et hit! Under tallerkenen finder man desuden, hvad man skal gøre under middagen. Jeg var heldig, at jeg bare skulle råbe SKÅL tre gange, andre skulle holde tale eller afbryde andre i samme. 

Når man ankommer, bliver man fordelt på de fire borde, og får så hver gæst en eller to karakterer til at sidde med sig under middagen, der består af tre retter sat sammen af kokken Tine Galateus, alle delikate kvindeligt erotisk i udseende. Især de lækre risottoboller gjorde stor lykke. Vinen flyder gelinde, og man mangler ikke noget ved bordet. I tilgift får man så en sprælsk aften, hvor man i uddrag får tekster af Shakespeare og enkelte andre, såsom Edgar Allan Poe, sammetsat af instruktøren og scenografen Jeremy M. Thomas-Bøgsted. 

Dramatisk bliver det, når Julie møder sin Romeo, og Tybalt viser sig fra sin værste side. Vi kommer også ind i LGTBT+segmentet, da Julie er transkønnet, og Mercutio er bøsse, mens Romeo er muslim og får den side med. Det føles lidt påklistret til sidst, men fylder heldigvis ikke så meget, inden vi går i festlig finale, hvor alle forenes – ikke nogen ulykkelig slutning her. Der spilles måske lidt ujævnt af de medvirkende, men aftenens hovedpersoner er aldeles velvalgte. En smuk Julie og en næsten endnu smukkere Romeo i May Lifschitz og Staley Bakars skikkelser. 

Vi morer os kosteligt hele aftenen igennem og kan varmt anbefale en middag i kongeligt selskab på Kronborg. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr