Foto Screenprint Youtube

De tre bedste DANSKE Eurovisionsange siden 1956

Af Tejs Ellesøe 13. maj 2022

Danmark vandt ikke i 2022. Vi har vundet tre gange tidligere, men hvilke tre sange synes vores eurovisionekspert, Elvir Pelešević, er de bedste gennem tiden?

Eurovision Song Contest blev afholdt første gang i 1956, og dengang deltog i alt syv lande, hvor hvert land stillede op med to sange.

Danmark deltog ikke, fordi man tilmeldte sig for sent og derfor måtte vente til året efter i 1957, hvor det selvfølgelig var datidens store stjerner Birthe Wilke og Gustav Winckler med den efterhånden legendariske sang Skibet skal sejle i nat, der repræsenterede de danske farver.

Det var en fantastisk sang, og vi var så tæt på at vinde, men kom ind på en 3. plads, da nogen glemte at vinke til parret, at de skulle stoppe med at kysse, så de forsatte – og det var en anelse for meget på det tidspunkt.

Danmark var i øvrigt det første skandinaviske land, der deltog i konkurrencen. Sverige kom først med i 1958 og Norge 2 år senere i 1960.

Vi kan også prale af, at vi var det første skandinaviske land, der vandt Eurovision Song Contest. Det skete i 1963, hvor Birthe og Jørgen Ingmann sang sig ind i de europæiske hjerter med Dansevise, som nærmest er udødeliggjort siden.

Dansevise kom ind på en klar 1.plads, Schweiz kom ind på en 2. plads med T’en va pas, sunget af Esther Ofarim, og Italien løb med en 3. plads med Uno Per Tutte sunget af Emilio Pericoli. Vores svenske broderfolk fik en sølle 13. plads, som de i øvrigt måtte dele med Norge, Holland og Finland.

Danmark har lavet nogle gode sange ind imellem, og ja, så har vi jo udover 1963 også vundet i 2000 med Fly on the Wings of Love med Brødrene Olsen og igen i 2013, hvor Emmelie de Forest vandt med Only Teardrops.

I år ved vi godt hvad der skete: Reddi  røg ud i den første semifinale med The Show, så en lang næse til Danmark, men vi kan se både Norge og Sverige i finalen lørdag.

Vi har igen snakket med vores Melodi Grand Prix / Eurovisionekspert, Elvir Pelešević, og spurgt ham, hvilke tre sange, han synes, var de bedste, der har deltaget i Eurovision Song Contest, og her er hans bud, og hvorfor.

Aud Wilken: "Fra Mols til Skagen" (1995)

Jeg har altid godt kunnet lide en blanding af moderne popmusik og etniske vibes, og det er netop dette produkt “Fra Mols til Skagen” formår at skabe bl.a. ved brug banjo og harmonika. Desuden har Aud en fantastisk forførende og smuk stemme.

Hør sangen her

Birthe Kjær: “Vi maler byen rød” (1989)

Det er vist en sang, de fleste danskere kender. En typisk sang fra de glade 80’er, der indbyder til fest og farver, og som man bliver glad i knolden af.

Hør sangen her

Grethe og Jørgen Ingmann: “Dansevise” (1963)

Denne Eurovisionvinder er en tidløs klassiker, takket være det magiske univers, sangen skaber med sin enkelhed, sit nærvær og ikke mindst sit sofistikerede udtryk.

Hør sangen her

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr