Canada vil forbyde omvendelsesterapi

Af Elvir Pelešević 31. oktober 2021

Det skal være forbudt at ”omvende” LGBT+ personer i Canada med forskellige former for tvivlsom terapi. 

Lovforslaget blev vedtaget af det canadiske parlaments underhus, hvor hele 263 stemte for og kun 63 stemte mod. Med dette tiltag vil man gøre det forbudt at tvinge LGBT+ personer i omvendelsesterapi. Det kan dog først blive endeligt vedtaget i Senatet efter Canada har afholdt valg. Canadas premierminister, Justin Trudeau, har lovet at gøre det til en topprioritet, at lovforslaget bliver ført ud i praksis, hvis han bliver genvalgt.

En undersøgelse foretaget af Community-Based Research Centre i 2020 viste, at omkring 47.000 mænd fra seksuelle minoriteter i Canada har oplevet omvendelsesterapi. Formålet med omvendelsesterapi er at omvende LGBT+ personer til ciskønnede heteroseksuelle. Det kan for eksempel foregå gennem bøn, adfærdsregulering eller psykoanalyse. Nogle steder bliver der brugt mere ekstreme metoder som elektrochok, vold eller seksuelt misbrug.

Hvis lovforslaget bliver til praksis, vil det ikke kun gøre det forbudt i Canada at tvinge LGBTQ+ personer til at gennemgå omvendelsesterapi. Det vil også gøre det forbudt at tjene penge på omvendelsesterapien, praktisere den og reklamere for den. Et problem med Canadas nye lovgivning kan dog være, når en LGBT+ person frivilligt vælger at indgå i et omvendelsesforløb.

I Danmark er regeringen i gang med at undersøge muligheden for at indføre et forbud mod omvendelsesterapi over for mindreårige.

Beskæftigelsesministeriet har i en pressemeddelse af 21. august 2021 meddelt følgende:

Mindreårige skal ikke udsættes for forsøg på at omvende eller kurere deres seksualitet eller kønsidentitet. En ny undersøgelse peger desværre på, at den håbløse og forældede tankegang om omvendelsesterapi finder sted i Danmark. Og at dem, der udsættes for det, har øget risiko for blandt andet ensomhed og selvmordstanker. Ingen skal omvendes fra deres seksualitet eller kønsidentitet, og det sender vi nu et helt klart og tydeligt signal om. Vi skylder de børn og unge, der oplever omvendelsesterapi, at reagere. Derfor handler vi nu.

Undersøgelsen, som Beskæftigelsesministeriet henviser til, er udarbejdet af Als Research i år, og består af data fra undersøgelser fra henholdsvis 2015 og 2020. Undersøgelsen indikerer bl.a., at 8 % af LGBT+ personer i Danmark har oplevet, at personer i deres omgangskreds har forsøgt at “omvende” dem fra deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Endvidere har 3 % af LGBT+ personer i Danmark har oplevet, at deres familie – på et eller flere tidspunkter i deres liv – har forsøgt at ”helbrede” dem for deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, enten ved hjælp af en læge, en psykolog/psykiater, en religiøs vejleder, en slægtning eller ven af familien, gennem brug af religiøse/åndelige ritualer eller på andre måder. 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr