Harry Styles stråler som 'My Policeman' i et homofobisk Efterkrigseuropa  

Af Kåre Lund Rasmussen 22. november 2022

Med VM i Qatar bliver vi for tiden mindet om vigtigheden af menneskets frihed og værdighed. Især når det ikke er længe siden, at dele af Europa selv forfulgte, nedværdigede og fængslede homoseksuelle. Det minder Harry Styles og filmen ’My Policeman’ os om. 

My Policeman (2022) er instrueret af Michael Grandage efter Bethan Roberts’ bog fra 2012 af samme navn. Den er produceret af Amazon Studios og kan streames på Amazon Prime. Filmen varer 1 time og 53 minutter.

My Policeman skildrer den velkendte historie om forbudt, homoseksuel kærlighed gennem tre unge mennesker – politibetjenten Tom (Harry Styles), lærerinden Marion (Emma Corrin) og museumsinspektøren Patrick (David Dawson). Vi er i slutningen af 1950’ernes England, hvor homoseksualitet ikke blot anses som en sygdom, men noget kriminelt, politiet skal slå hårdt ned på. På trods af Toms forelskelse i Patrick er den eneste mulige konstellation derfor med Marion. Men kærligheden hører aldrig op, og i et flashforward til 1990’erne forstår vi, at undertrykkelsen af Toms seksualitet ikke var til nogens bedste.

En glemt fortid
Som borger i Danmark, hvor beskyttelse af og respekt for menneskerettighederne sommetider tages for givet, er My Policeman en velkommen påmindelse om en ikke alt for svunden tid, hvor friheden til at være den, man er, ikke gjaldt for alle. I 1933 blev homoseksualitet afkriminaliseret i Danmark, mens fornuften først ramte England i 1967. 1950’ernes England, der stadig slikkede sine sår efter to brutale krige, hvor menneskers værdighed i den grad blev trådt under fode, forfulgte og straffede således stadig borgere for at være homoseksuelle. Blev du opdaget, indebar det enten fængselsstraf eller et tilbud om kemisk kastration som alternativ. Sidstnævnte valgte Alan Turing, manden bag afsløringen af nazisternes kodesystem og opfinderen af verdens første computer, i 1952, inden han to år efter begik selvmord. I slutningen af 1954 betød det 1069 homoseksuelle mænd i engelske fængsler.

Harry Styles som funklende stjerne i en middelmådig film
At en af verdens største popstjerner, den unge Harry Styles, spiller rollen som politibetjenten, der forelsker sig i den charmerende Patrick, er godt for at udbrede kendskabet til de mørke sider af Europas moderne historie. Han leverer våde kys, nøgen hud-til-hud-kontakt og kropsstillinger, som Styles lever sig helt ind i, så man ikke er i tvivl: Styles er måske heteroseksuel, men det er Tom ikke. Det understreger Styles’ store skuespiltalent, og det vil, som flere magasiner også spår, forsyne ham med en Oscar en dag. Måske ikke for My Policeman, selvom GQ Magazine og Variety ser det for sig, men uden tvivl en anden film.

Selvom My Policeman er forsynet med dygtige skuespillere og det vigtige budskab om, at vi som samfund rykker os fremad, virker filmen dog en smule ufærdig. Særligt slutningen efterlader for mange spørgsmål til at være et kærlighedsdrama med en start og en slutning. Og det er ærgerligt. På trods af det er der god grund til at sætte filmen på og blive mindet om, hvor langt vi er kommet – og ikke mindst, hvor fantastisk dejlig Harry Styles er.

Se traileren her

 

Tjek os ud

Film

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar