Skal vi
virkelig have hele sandheden denne gang? Hvem var Marcels biologiske
far? Har Marcel nogensinde fået kongebrev fra Kong Frederik IX med
retten til at kalde sig “Marcel de Sade, Marquis de Kériolèt? Og hvad har Karen
Blixen egentlig at gøre med det hele?
I dag udkommer endnu en bog i rækken om Marcel de Sade. Bogen hedder Marquitomanen – En lystløgners bekendelser, og den er skrevet af Jean-Lorentz Lafontaine, mens illustrationerne er lavet af Bjørn Ignatius Øckenholt.
Vi kiggede forbi bogreceptionen som blev afholdt på Jailhouse. Om det var et passende sted pga. navnet, skal vi lade være usagt, men et er sikkert: Gæsterne var mødt talstærkt frem, og det samme var Marcel de Sade der underholdt på klaveret.
I den pressemeddelelse vi modtog, stod der:
Da Marcel de Sade flyttede fra den store lejlighed på Frederiksberg Alle som borgmester Simon Aggesen så gerne ville have, blev han nabo til Jean-Lorentz Lafontaine og et umage venskab begyndte. Flere gange bad Marcel ham om at skrive den sande fortælling om hans liv som sygehjælper og Marquis. Men hver gang takkede Jean-Lorentz nej tak[1]for hvordan får man sandheden ud af en mand der er kendt for at have et lemfældigt forhold til sandheden? I et opløftet og letsindigt øjeblik og i troen på at det blev et nej, satte Jean-Lorentz Lafontaine betingelsen at hvis der skulle skrives en bog mere om Marcel, skulle den hedde “En lystløgners bekendelser”, og der skulle ikke kun være fri adgang til Marquisens hukommelse, men også til mentalerklæringer, politirapporter, og de båndlagte sagsakter der til dagligt ligger på Rigsarkivet. Marcel svarede med et knips med fingrene og sagde TOP.
“Jeg er fuldkommen klar over at jeg har fået et privilegie, og at mit bekendt- og naboskab med hovedpersonen både har stukket mig blår i øjnene og øget min indsigt. Det stod klart fra begyndelsen at jeg ikke ville være et blankt lærred hvor Pegasus kunne male nye eventyrlige historier, eller et radikaliseret missil skudt afsted for at glorificere og derved blive endnu en skribent der lod sig fange og forblænde i Marquisens fantastiske verdensbillede.
På mange måder kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over at så mange hoppede med på hans spind. Og jeg har måttet indse at også jeg er blevet forført af myten og personen, og jeg har spekuleret på hvorfor jeg overhovedet gik med på legen om denne bog. Dertil er der kun svaret at jeg holder af det gamle fjols,” siger Jean-Lorentz Lafontaine.
Bogen kan købes via www.lafontaines-fablerier.dk
Se et lille klip, af Marcel ser spiller her