Efter at have set en film spørger jeg
altid mig selv: Blev jeg underholdt? Det plejer jeg at have et hurtigt svar på,
men med Copshop blev jeg pludselig i
tvivl – var jeg reelt blevet underholdt, eller var jeg blevet forført til at tro,
jeg var blevet underholdt?
Copshop er ikke bare titlen på Joe Carnahans film, men også engelsk slang for politistation. Her foregår størstedelen af filmen, som er produceret i et konglomerat af mindre selskaber. Filmen varer 107 min. og har premiere landet over d. 4. november 2021.
Copshop indledes i et westernmiljø med det karakteristiske rødlige klippelandskab. Her møder vi den nystartede politibetjent Valerie Young (Alexis Louder), der skal vise sig at være filmens helt og den eneste lovlydige blandt sine kolleger. Forelsket betragter hun sin nye revolver af mærket Blackhawk, mens de funky toner fra en guitar twanger derudad. Hurtigt forstår vi dog, at der ikke er tale om en western i klassisk forstand, idet en ret så moderne og malplaceret mexicansk foodtruck toner frem som et ægte tegnefilmsfatamorgana. ’Det underlige’ som filmens gennemgående referencepunkt er hermed fastlagt.
Vi bliver da heller ikke længe i ørkenen, da Young og hendes kollega sendes afsted til et masseslagsmål i den nærliggende by. Her slår svindleren Teddy Murretto (Frank Grillo) umotiveret Young og bliver derfor placeret i detentionen på den lokale politistation. Det viser sig at være en del af Murettos flugtplan fra lejemorderen Bob Viddick (Gerard Butler) – endnu et underligt træk.
”Meget her er blevet underligt. Og det er på vej til at blive endnu mere underligt”
Med de symptomatiske ord entrerer filmens anden lejemorder, den ældre Toby Huss (Anthony Lamb). Huss har et eksplicit psykopatisk udtryk, der bringer tankerne hen på Jokeren og den onde klovn Pennywise, hvilket bliver endnu tydeligere i Huss’ grønne og lilla påklædning og sine mange medbragte balloner. Mest intenst bliver dog referencen til Jack Nicholsons febrilske jagt på sit offer i The Shining (1980), idet Huss med maskinpistol og andet godt fra våbenskabet forvandler politistationen til en sønderskudt kirkegård. Faktisk var ingen døde, indtil han dukkede op – underligt nok.
I en overflod af flotte og stærke farver, special effects, leg med forskellige genrer fra komedie til gyser og et væld af berømte referencer til filmhistorien forfører Copshop os til at blive underholdt og til at acceptere filmens præmis: At den gamle verden, som vi kendte den, er korrupt og ødelagt, og derfor må sprænges i luften. Ja, politistationen, den moderne civilisations modsvar til ’alle-mod-alle’, sendes i graven.
Så tilbage til svaret på mit indledende spørgsmål: Ja, jeg blev underholdt, men manglede jeg noget? Ja, et større fokus på fortællingen og lidt mindre på formsproget. Carnahan er jo tydeligvis inspireret af Tarantino, der mestrer balancen i film som Pulp Fiction (1994), Kill Bill I-II (2003-2004) og Django Unchained (2012). Derfor skuffer det også desto mere, at fortællingen ikke har fået mere kærlighed. Har du derfor ikke allerede set det bedste af Tarantino, så begynd der. Herefter kan du tage stilling til Copshop.
Se traileren her