Energifyldte Divaer

De er ambitiøse i Musicalteatret der igen har indtaget Folketeatrets store turnéscene i Grøndal Multicenter - med en stor stab af unge amatører der brænder for at spille teater og som smitter hele salen med spilleglæde og energi. 

Denne gang er vi i en blandning af filmbranche og teaterverden - og i et meta-univers - faktisk dobbelt metaunivers - for vi er i en forestilling hvor skuespillerne er skuespillere  i en teaterforestilling der spiller skuespillere der spiller med i en film. En dobbelt omgang backstage-musical, og det er da også manuskriptet der er forestillingens svageste side. 

Først i slutningen af første akt er vi ved at komme godt ind på de fire divaer som forestillingen følger, de kæper alle om at få hovedrollen i den nye film Gudinden. Men anden akten vælger at vise at det hele bare var en prøve på en kommende musical hvor vi så skal til at følge de samme skuespillere i roller som nye skuespillere der spiller de skuespillere vi så i første akt. Det er unødvendigt forvirrende, og den konstante gentagelse af scener og sange fra første akt gør heller ikke noget godt for det samlede indtryk af aftenen. Vi skal så også lige have stofmisbrug, #meetoo og andet godt ind i handlingen - men er det værre end f.eks. manuskriptet til She Loves You i Tivolis Koncertsal - ikke rigtigt, men det er nu heller ikke noget at efterstræbe. 

Som nævnt er der fuld knald på energien hos de medvirkende - mindre godt går det med det vokale - hvor mange af aftenens medvirkende kæmper med at intonere, og tonerne rammes ikke altid lige godt i den konstante frasering af linjerne - bedst går det for ensemblenumrene og for Alisha Mae Williamson Meadows som engelsk powerhouse, Lasse Robdrub Heltberg som slesk og hysterisk instruktør, mary Jean Moore som aldrende diva og Mille Wong som den unge uprøvede nervøse pige der har vundet X-factor men ikke prøvet at spille film eller teater før. 

de store scener fungerer godt i hænderne på koreografen Kenneth Parsberg, og selvom manuskriptet er meget rodet, så er der heldigvis mange sjove øjeblikke som de medvirkende griber med alt hvad de har af spillegejst. 

Det er pisværdigt at Musicalteatret med Rasmus Mansaachs i spisden altid skriver forestillingerne for unden - mange gange lykkedes formlen som i det vittige grand-prix-musical Vi Maler Byen Rød som især på Nyborg Vold sidste sommer fandt sin rette form - der er lidt længere vej for denne forestilling, men vi håber man rammer mere plet næste gang.