Slovenien 2022, Foto EBU/Andres Putting

Eurovison 2022 - et kig på den første semifinale

Af Elvir Pelešević 3. maj 2022

Præcis om en uge finder den første semifinale i årets Eurovision Song Contest sted i Torino. Vi har gennemlyttet alle numrene, bedømt dem, samt vurderet deres chancer til at kvalificere sig til den store finale den 14. maj. 

Skal du se Eurovision

1. Albanien I Ronela Hajati I Sekret

Albanien stiller op i år men endnu en kvinde, der kan råbe højt og skrige. ”Sekret” er en energisk dance-sang fyldt med beats og lyde, der er karakteristiske for den traditionelle musik fra Balkanområdet. Selv om det albanske projekt sigter højt, er resultat skuffende. Sangen fremstår kaotisk, og i længden bliver den for irriterende at høre op. Albanien skal nok kvalificere sig til finalen af den simple grund, at denne semifinale kvalitetsmæssigt er svagere i forhold til den anden semifinale.

Karakter: 3/6

Du kan lytte til sangen her

2. Letland I Citi Zeni I Eat Your Salad 

Som nævnt ovenfor, er den første semifinale af dårligere kvalitet og Letland er bestemt ikke med til at højne standarden. Tværtimod. ”Eat Your Salad” er en af de slags sange, der prøver at være sjov og underholdende. Desværre opnår den det helt modsatte effekt. Sangen er ulidelig at høre på både instrumentalt og vokalt. 

Karakter: 0/6

Du kan lytte til sangen her

3. Litauen I Monika Liu I Sentimentai

For første gang i mange år skal Litauen optræde med en sang på litauisk, hvilket i sig selv er dejligt forfriskende. Monika er en god sanger som visuelt minder en del om Liza Minelli. Selve sangen er en blanding af lounge jazz, moderne pop og elektronisk musik. Denne blanding giver et godt slutprodukt, som nok vil dele vande. Nogen vil finde ”Sentimentai” sofistikeret og behagelig, mens andre nok vil synes, at sangen er for anonym og repetitiv. 

Karakter: 3/6

Du kan lytte til sangen her

4. Schweiz I Marius Bear I Boys Do Cry

Schweiz har de seneste år taget Eurovision meget seriøst, hvilket også kunne aflæses på scoretavlen. I 2020 endte landet på en fjerde plads og sidste år scorede Gjon’s Tears en flor tredje plads, hvilket er Schweizs første podieplacering siden 1993. Jeg tror ikke på Schweiz i år. De skal være heldige, hvis de overhovedet kommer med i finalen. ”Boys Do Cry” er en ligegyldig ballade, der ikke fanger ens interesse hverken vokalt eller instrumentalt. Dertil er sangen for flad og uden højdepunkter.

Karakter: 1/6

Du kan lytte til sangen her

5. Slovenien I LPS I Disko

Selv om sangens titel siger noget andet, er der ikke meget disco over årets slovenske bidrag. ”Disko” forsøger at genopfriske musikken fra 1970’erne, hvilket i sig selv ikke er noget galt med, men forsøget er dømt til fiasko inden det rigtigt starter. De unge drenge, som bandet består af, har hverken karisma eller vokale evner, og selve sangen fremstår som intetsigende og ligegyldigt. 

Karakter: 0/6 

Du kan lytte til sangen her

6. Ukraine I Kalush Orchestra I Stefania

Ukraine er bookmakernes store favorit til at vinde Eurovision Song Contest 2022, hvilket mange tilskriver sympatistemmer. Men, man skal ikke tage noget fra Kalush Orchestra og ”Stefania”, som med stor sandsynlighed ville have endt i den øverste del af scoretavlen, selv hvis Ukraine ikke havde været i krig. Det ukrainske bidrag er en skøn blanding af den lokale folkemusik og moderne hip-hop. Det fanger ens interesse med sin originalitet, friskhed og dynamik.

Karakter: 4/6

Du kan lytte til sangen her

7. Bulgarien I Intelligent Music Project I Intention 

Årets bulgarske bidrag vil med stor sandsynlighed gå hurtigt i glemmebogen. ”Intention” er på papiret en rocksang, der i virkeligheden hverken har nogen pondus eller identitet. Til gengæld udstråler sangen masser af dovenskab og ligegyldighed. Hvis Bulgarien mod forventning går videre til den store finale, vil det være lige med sensation.

Karakter: 0/6

Du kan lytte til sangen her

8. Holland I S10 I De Diepte

Vinderen af Eurovision Song Contest for to år siden stiller op med en sang på hollandsk, hvilket er første gang siden 2010. ”De Diepte”, som oversat til dansk betyder ”Dybden” er en mørk og stemningsfuld ballade om personlige minder, som går tilbage til triste og hårde tider. Den 21-årige Stien den Hollander, der står bag kunstnernavnet S10, leverer en skrøbelig og autentisk vokal, der klæder sangen til perfektion. Holland er blandt bookmakernes favoritter til at ende blandt de 10 bedste sange i år, og det kan man godt forstå.

Karakter: 5/6

Du kan lytte til sangen her

9. Moldova I Zdob Si Zdub & Fratii Advahov I Trenuletul

Punkbandet ”Zdob Si Zdub” har tidligere deltaget i Eurovision Song Contest i 2005 og 2011, hvor de sluttede på henholdsvis en sjette og en tolvte plads. Så, bandet ved godt, hvad der skal til for at kvalificere sig til den store finale, og den misser det formentlig hedder ikke denne gang. ”Trenuletul” er endnu en sang i årets konkurrencen, der synges på modersmålet. Det er en festlig sang – en blanding af punk, hip hop, pop of folk – som spreder masser af glæde og god energi og som vil egne sig til en bryllupsfest på Balkan.

Karakter 3/6

Du kan lytte til sangen her

10. Portugal I Maro I Saudade, Saudade

Det portugisiske bidrag i år er en tosproget sang, der fremføres på engelsk og portugisisk. Tosprogede sange er ofte et tveægget sværd, men ”Suadade, Suadade” fungerer fint. Sangen fremstår i al sin enkelthed magisk og beroligende, næsten helende. 

Karakter: 4/6

Du kan lytte til sangen her

11. Kroatien I Mia Dimšić I Guilty Pleasure

Den 29-årige Mia stiller op med en sang, der er en blanding af moderne pop og country-folk, og som i de store træk minder en del om den amerikanske superstjerne Taylor Swift. ”Guilty Pleasure” er en sød lille sang, der kan fange ens opmærksomhed med sin genkendelighed og enkelthed. På den anden side, kan en også fremstå for anonym. Derfor kan de være svært at spå om Kroatiens chancer for at kvalificere sig til finalen, for det kan gå begge veje.

Karakter: 3/6

Du kan lytte til sangen her

12. Danmark I Reddi I The Show

Der er ikke så meget sjovt over ”The Show” Der er heller ikke blevet skrevet eller hørt så meget om årets danske bidrag siden de vandt Dansk Melodi Grand Prix i Herning tidligere på året. Det fortæller vist bedst om sangens overordnede indtryk på omgivelserne. Bookmakerne giver sangen ikke de store chancer for at komme i finalen, og den samme betragtning deles af mange af de internationale fans. Personligt finder jeg sangen forceret, gammeldags og repetitiv. Danmarks eneste chance for at nå finale kan være, at mange at de andre sange i denne semifinale er mindst ligeså ringe eller ringere end ”The Show”.

Karakter: 1/6

Du kan lytte til sangen her

13. Østrig I LUM!X feat. Pia Maria I Halo

Lumix og Pia Maria giver den fuld gas i de ca. tre minutter, som sangen ”Halo” varer. Selvom han kun er 23 år gammel, er LUMI!X en erfaren DJ og producent. Pia Maria er mere uerfaren og det kunne man godt høre på hans live optrædener. ”Halo” er en fantastisk energibombe, og en af de bedste sange i årets Eurovision Song Contest, fyldt med fede beats, der referer til musiktonerne fra 80’erne og 90’erne. Spørgsmålet er bare, om Pias stemme kan bære den. For hvis hun fejler, kan Østrig sagtens ende med at være en af de største skuffelser i årets konkurrence.

Karakter: 5/6

Du kan lytte til sangen her

14. Island I Systur I Með Hækkandi Sól

Islands repræsentanter i Torino er pigebandet Systur, der består af tre søstre. De stiller op med en sang, der fortæller om den islandske kvinde historie. Stillen er countrymusik og den er rimelig behagelig og flydende. Mens nogen vil finde denne sang alt for undervurderet, andre kan godt synes, at den lyder for anonym og kedelig.

Karakter: 3/6

Du kan lytte til sangen her

15. Grækenland I Amanda Georgiadi Tenfjord I Die Together

Amanda, som er født og opvokset i Norge, fremfører en stemningsfuld ballade om et forhold, der er ved at komme til en ende. Amandas stemme er blod og behagelig, men samtidig kraftig nok til at udtrykke de stærke følelser, som sangen videreformidler. Den norsk-græske sangerinde synger om muligheden for at dø sammen med sin partner for på den måde at kan forblive sammen med vedkommende for evigt. Sangen har dog mange lag. Den kan også fortolkes som en beskrivelse af, hvordan det er at leve med frygt under coronatider.

Karakter: 5/6

Du kan lytte til sangen her

16. Norge I Subwoolfer I Give That Wolf A Banana

Årets norske bidrag hører til de sjove indslag i Eurovision Song Contest 2022. To mænd iklædt ulvemasker fremfører en sang, der stilmæssigt kan godt minde om det store hit for nogle år siden ”Gangnam Style”. Give That Wolf A Banana er en sang, der med sikkerhed deler vande: enten synes man, det er genialt eller noget lort. Jeg hører til den første gruppe, og forventer af Norge ender blandt de ti bedste nationer i årets konkurrence.

Karakter: 5/6

Du kan lytte til sangen her

17. Armenien I Rosa Linn I Snap

Til forskel fra andre år, tilbyder Armenien i år en sang, der fuldstændig er renset for deres traditionelle musik. ”Snap” er en charmerende sang, der fanger med sin enkelthed og uskyldighed. Omkvædet er også rimelig ”smittende”. Stillen er country-folk-musik, der minder en del om det kendte band ”The Luminers”.

Karakter: 4/6

Du kan lytte til sangen her

Mine 10 favoritter til at gå videre til den store finale, hvor bedømmelsen udelukkende er baseret på studieoptagelser af sangene: Armenien, Holland, Albanine, Ukraine, Norge, Moldova, Litauen, Portugal, Grækenland og Østrig.

  •  

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingemann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr
Smukke Gamle Scene var ramme om Operaakademiets koncert.

Operaakademiets koncert afspejler tingenes tilstand i den professionelle operaverden

Sangernes varierende niveau, sygdom og lejlighedsvist også instruktørens misgreb gjorde Operaakademiets konc...

8. apr
Der er masser af knald på 80'er farver og fest i Grand Prix musicalen Vi maler byen rød med Musicalteatret.

Grand Prix musical er stadig et hit

Musicalteatret har igen sat musicalen Vi maler byen rød op, og den er da også teatrets største succes gennem t...

7. apr